Myten om det normale

Fordi det er normalt – er det nødvendigvis ikke godt eller rigtigt.

Ideen om det normale skabes i forhold til det vi er vant til, og det vi præsenteres mest for.

Vi antager det normale, er det vi er vant til. Det normale bliver det rigtige, det mest rigtige, det vi bør gøre, og kan hurtigt ses som den eneste vej.

Mennesket har høj grad af tilpasningsevne, en person kan vænne sig til det meste, blot han ser, de fleste omkring ham lever på samme måde.

Det normale har varieret til forskellige tider, og må ses i historisk kontekst. Det normale har altid været under indflydelse af de givne samfundsregler og værdier. Menneskets natur og det rigtige er defineret i den kontekst.

Det har været normalt at slå børn, holde slaver, forfølge grupper af mennesker, hælde gift i afløb, tro på kvinder ikke evnede at lære, forsøge at kurere sygdomme med kviksølv, som vi i dag anser som ét af de farligste stoffer.

Vi kan tænke om det, det har været tåbeligt, ulogisk, uintelligent, amoralsk, sygt og blindt.

Blindhed.

Det normale er sjældent skabt ud fra helbreds- eller trivselsstandarder, men givne værdier, som eks. profit, effektivitet, præstation, konkurrence, individ og den stærkeste overlever.

Den blinde kan ikke se, det der ikke registreres. Det der umiddelbart ikke registreres fornægtes af de fleste.

I en tilstand af blindhed og fornægtelse kan der peges og fordømmes på det ikke normale.

Hvilken blindhed og normalisering lever vi under i dag?

Nutidens normal vi ikke udfordrer og sætter spørgsmålstegn ved, vil måske netop blive det, fremtidens mennesker ser tilbage på med rædsel.

”Det der skete dengang var helt normalt, det gjorde de fleste”, er mange af os blevet mødt med, som en forklaring og en retfærdiggørelse.

En forklaring, ja.

Vi gjorde vores bedste, ja.

Men nogle gange var vores bedste ikke godt nok.

En smertelig erkendelse.

Anerkende den egentlige negative konsekvens af det, der nu engang skete.

Normaliseringen og retfærdiggørelsen af det skete, kan nemt underkende den smerte, det skete forårsagede.

Med underkendelse af personens virkelighed og oplevelse, konsekvensen og smerten af det skete, sker en minimering af personens oplevelse, og gaslighting af personen og af sig selv er en realitet.

Underkendelse og minimering af vores intuitive viden og sandhed er en farlig vej.

Når vi går væk fra os selv, og mister forbindelsen til vores indre sandhed og styring, mister vi vores autenticitet og afgiver retten til at føle værdi for den vi virkelig er, vores personlige behov.

Hvad er der tilbage? Et svækket selvværd og tro på sig selv, og den eneste søjle at læne sig op af og vurdere ud fra, er ydre styring i en ofte diskutabel ydre normal.

Uautenticitet skaber mistrivsel og sygdom. Som en streng der ikke stemmer, er i ubalance.

Autenticitet er ægthed og oprindelighed, overensstemmelse mellem indre og ydre, mellem sjæl og virke, balance i sind og krop.

Traumer og stress driver sygdom.

Traumer efterlader os med en mistet forbindelsen til os selv, uautenticitet, fordi det var det eneste vi kunne gøre for at overleve situationen og beskytte vores psyke.

Traumer er mere end død, katastrofe og ødelæggelse.

Traumer er i høj grad også alt det gode, der ikke skete.

Måske i normaliseringens navn, men med dybe konsekvenser.

Når det gode og positive, som er nødvendig for sund psykisk og følelsesmæssig udvikling, udebliver, medfører det stress og utryghed.

Fravær af tryghed skaber stress, og forstyrrer sund neuroaffektiv udvikling.

En overlevelsesmekanisme kan være at kappe forbindelsen til sig selv, netop for både at beskytte psyken, og bevare forbindelsen til sine omgivelser og nære omsorgspersoner.

En forbindelse som er livsnødvendig, da ensomhed psykologisk set er lig faren for død.

En forbindelse som kan være risikofyldt at udfordre. Risikofyldt at udfordre opfattelsen af det normale, fordi vi kan miste.

Blindhed og fornægtelse kan være vores overlevelse.

En normal som kan være giftig for trivsel og helbred, uden vi har øje for det. Normale værdier som kan stå i direkte kontrast til og være skadelige set i forhold til menneskelige behov og viden om sund psykisk udvikling.

Hvad vidner en stigende mistrivsel, diagnosticering og medicinering af nutidens mennesker om?

Tilfældigheder, nej.

Genetik, nej.

Miljøet, ja. Giften i miljøet i sin bredeste forstand, det være sig normaliteten i samfund, den ustemte streng, tanken, overbevisninger, det vi indtager, miljøgifte, samspil med omgivelser og kvaliteten af relationerne.

Stresshormon er gift for kroppen og svækker immunforsvar og ødelægger kroppens kemi og organer, øger risiko for fysisk sygdom.

​

Er mistrivsel et symptom på et giftigt miljø?

Helbredelse ligger i at genskabe forbindelsen til os selv, autenticitet, så den indre styring bliver stærkere, og der kan ses klart og kritisk på det såkaldte normale, vi omgiver os med. Og sunde valg kan træffes på egne vegne.

I genskabelsen af forbindelsen til os selv, genskabes forbindelsen til vores menneskelighed og vores natur.

Når der spørges til øjeblikke af menneskers trivsel og glæde, er værdierne præget af venlighed, samhørighed med andre og naturen, generøsitet.

Adfærd der ofte ses hos det helt lille barn, der er blevet mødt med de vigtigste 3 ting: Spejling, anerkendelse, forudsigelighed.

Nysgerrig og interesseret interaktion, berøring og øjenkontakt.

Afgørende forudsætninger for sund psykisk og følelsesmæssig udvikling.

Helbredelse er en naturlig del af enhver organisme, genskabelsen af forbindelsen til det autentiske selv.

Og sygdom kan netop blive katalysator for vejen hjem, når pendulet har nået sit yderpunkt.

Helbredelsen og kuren ligger i at se klart. Se årsag og konsekvens. Årsag og effekt.

Få øje på årsagen til og konsekvensen af smerten, hvilket kan være udfordrende, hvis normalitetens briller sidder godt fast og gør blind.

Bevidsthed er at få mere klarhed og perspektiv på det der sker.

Øge opmærksomhed og åbenhed og få øje på det, der ligger udenfor det, vi plejer at se, vores blinde vinkler.

Indimellem har vi brug for støtte til at få øje på. Få øje på det giftige i det normale.

Øge vores bevidsthed.

Er der behov for det?

Når mennesker finder på at udskamme, forfølge og håne i normalitetens navn, føre krig og destruere for profit, sætte præstation og effektivitet over trivsel.

Da har normalitet fortsat et for stærkt greb i os, og et behov for at mennesker taler op for at udfordre myten om det normale, aktivere og øge bevidsthed er nødvendig for forandring.

-Annika Debes.

Forældrerådgivning. Individuel vejledning. Regressionsterapi.

Har du som forældre et spørgsmål til brevkassen, skriv her