Mor, hvorfor græder mennesker?

Velkommen til brevkassen, en brevkasse og artikelserie for forældre.

​"Mor, hvorfor græder mennesker"? hørte jeg en pige spørge sin mor, en dag jeg var ude at handle.

Moren tøvede og svarede "det ved jeg ikke".

Vi kunne alle høre det lille barn græde i butikken, en ikke usædvanlig del af lydbilledet når der handles dagligvarer.
​
En del af lydbilledet vi bare går igennem, mens vi ordner vores eget, tror vi.

For gråd vækker noget i os, det rammer og kan trigge os, og pigen, der spurgte sin mor, blev også ramt af noget.

Pigen der spurgte, lød til at være 5-6 år og det grædende barn nogle år yngre.
I hendes stemme hørte jeg en empati og samtidig en undren over den gråd, som bare blev ved og ikke stoppede.

Spørgsmålet var virkelig godt, mærkede jeg og smilede.

Smilede af børns umiddelbare og smukke spørgsmål, som også rammer og vækker os voksne fra hverdagens dvale.

Og jeg forstår godt morens vanskeligheder med at svare, for spørgsmålet er stort, dybt og konfronterende.

Gråd er godt for helbredet.
Det har regulerende effekt på både fysik og psyke, og for det lille barn sit første sprog for overlevelse, når det kalder på sine omsorgspersoner for at få sine basale behov mødt.

Og samtidig kan det vække stærke følelser hos dem der lytter og ser på, af både medfølelse, irritation, afmagt, ubehag - og trigge gamle oplevelser forbundet med skam, forkerthed, afvist sårbarhed og tab af kontrol.

Vi græder af mange årsager.
Vrede, ked af det hed, smerte.
Medfølelse, overvældelse, ærefrygt, taknemmelighed.
Gråd er en kropslig reaktion, som er vanskelig at kontrollere.

Kroppens perfekt organiseret system, sørger for der ved gråd udløses
smertelindrende endorfiner samt velvære og lykkehormonet oxytocin.

Når vi oplever noget overvældende, fysisk eller psykisk, regulerer gråden os tilbage til ro og balance, oxytocinen giver et lille kick af ro og lykke.
Gråden sender signal om at frigive stressrelaterede toxiner fra kroppen, og udskille dem via nyrerne.

Ved at bekæmpe og sluge gråden frarøver vi krop og psyke sin naturlige proces hen mod balance, fastholder stress og spændinger i muskler og åndedræt.

Børns gråd.
Børn græder mere. De er mere i direkte kontakt med deres følelser og behov, og er i gang med de store neuroaffektive læringsprocesser i følelsesregulering og mentalisering.

Processer der har mange, mange skridt og gentagelser. Tager langt tid, og skal ske i tæt samspil og med støtte fra forældre.

En proces der skaber fundament for et sundt følelsesliv og sunde relationer.
Fundament for stort set alt andet udvikling.

Neurologisk er små børn endnu ikke udviklet til selv at regulere og styre gråd, følelser og impulser, kan ikke se det større perspektiv og konsekvenser.

Det kommer først langt senere, hvis ellers den neuroaffektive udvikling er forløbet nogenlunde sundt og hensigtsmæssigt.

Børn rammes og overvældes i højere grad af følelser og oplevelser, og skal have hjælp til at rumme det overvældende, finde ro igen og lære strategier til at komme videre.

Heldigvis reagerer vi fra naturens side på børns gråd.

Det lille spædbarns stimulerer det mælkeproducerende hormon prolactin, og vi reagerer instinktivt på gråd med at udvise venlighed, medfølelse og hjælpsomhed.

Vi bliver rørte, fordi gråd opfattes særlig autentisk og oprigtig.

Samtidig oplever mange forældre det kan være svært, når ens barn græder.
Det vækker følelser af ubehag.

Som kærlige og ansvarlige forældre, ønsker vi instinktivt, vores børn skal have det godt og være glade.

Deres gråd kan vække følelser af magtesløshed, fordi vi ikke mærker, vi kan hjælpe og gøre dem glade igen, og utilstrækkelighed og tanker om "ikke god nok forældre" kan nemt opstå.

Selvom det at græde er blevet mere acceptabelt, slæber vi nok stadig rundt på rester af gamle overbevisninger om, at gråd signalerer sårbarhed, svaghed og kontrol er styrke.

Og da gråd kan være svær at kontrollere, kommer det også med et vist kontroltab, hvilket vækker ubehag hos de fleste.

Gråd kommer med de store følelser, det kan opleves overvældende og ukontrolleret, og instinktivt ønsker vi at flygte fra ubehag og smerte, og kontrollere det overvældende.

"Det er da ikke noget at græde over", "så slemt er det da ikke" har de fleste prøvet at blive mødt med.

Erindringer om ikke at blive mødt i sine store følelser, afvist, gjort forkert, hvilket vækker skamfølelser, kan trigges når vores børn græder.

Uden bevidsthed og bearbejdning kan mønstre nemt gives videre.

Mange af os er ikke øvede i at håndtere de store følelser.
Både kunne rumme og regulere store og ubehagelige følelser, når de kommer på besøg.

Gode rollemodeller i følelseshåndtering stod ofte ikke i kø, men måske rollemodeller der enten var rigide og meget kontrollerede, eller måske selv svært ved at impulsstyre og regulere egne følelser.

De færreste har haft helt optimal følelsesmæssig støtte i opvæksten.

Den neuroaffektive udvikling er en meget fin og kompleks proces.
Heldigvis kan mindre være godt nok til at få et helt fint og dejligt liv, og udvikling er der altid plads til.

Samtidig vil de fleste have gavn af at kigge på og blive bevidst om egen tilknytning og følelsesmæssige mønstre, så vi selv kan blive bedre rollemodeller.
En kærlig gave til vores børn.

Som forældre er noget af det vigtigste vi kan gøre, at rumme barnets følelser og gråd.

Være tilstede, i første omgang ikke gøre og sige så meget. Selv gøre vores bedste for at være i ro og låne barnet vores ro og rummelighed, så det lærer at rumme og være med egne følelser.

Vise "det skal nok gå det hele", jeg er her.
Store følelser kan være svære og voldsomme at opleve for det lille barn.

Det har brug for trygheden i, at deres forældre er hos dem imens, kropskontakt hvis ikke barnet er alt for vredt, og ikke overlades alene eller sendes væk.

Det vil signalere afvisning og forkerthed - skam, og utryghed stiger og ingen strategi læres i forhold til hvordan, barnet kommer igennem og videre.

Anerkendelse og accept.
Signalere til barnet, at gråden og følelserne er okay.
Alle følelser er okay, så barnet lærer ingen følelser skal i skammekrogen.

Ord på.
Sætte ord på uden at spørge og afkræve en masse svar.
Barnet har måske svært ved at forstå, hvad der sker indeni, det hele føles bare overvældende, og det kan ikke svare på på "hvorfor er du ked af det"? "hvad skete der"? "hvad skal vi gøre"?

Eks. "Jeg kan se du er rigtig ked af det", "jeg kan godt forstå du blev vred over....", hvilket ikke er det samme som at skulle have sin vilje.

Barnet bliver spejlet og får over tid et indre sprog for sine oplevelser og følelser, tryghed i at vide hvad der sker indeni, som det kan lære at kommunikere ud og handle på.

At spørge barnet om en hel masse, vil opleves som krav, det ikke kan håndtere, og dermed føles som nederlag.
Et ansvar om at løse problemet, hvilket det ikke kan håndtere, slet ikke når det er i affekt.

Når alt føles som kaos, har vi brug for ro og tryghed i nogen der tager styring.
Når alt er kaos, er der lukket til logik, overblik, mentalisering og planlægning.

Når barnet er reguleret ned og i ro igen, kan en snak tages afhængig af alder, om hvad der skete.

Tale om hvad der er hensigtsmæssigt i sådan en situation, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre, og tydeligt vise hvordan man kommer igennem og videre fra en svær og overvældende situation.

Opsummer hvad der skete, og hvad I gjorde for at komme videre.
​
Jo ældre barnet er, jo mere kan det inddrages i hensigtsmæssig problemløsning.

Barnet lærer, det ikke er farligt at græde, men gråd og store følelser kan rummes, accepteres og man kommer videre.
Til voksne - bliv venner med gråden.

En tryghed i at vide, det kan mestre en vanskelig og overvældende situation, der er adgang til støtte og hjælp, hvilket giver styrke og robusthed.

En gave. Ære være gråden.

- Annika Debes.
Forældrerådgivning. Individuel vejledning. Regressionsterapi.
Læs mere

- Har du som forældre et spørgsmål til brevkassen, skriv her